Om Birkerød
Birkerød er en by i Nordsjælland med 20.416 indbyggere (2016). Birkerød er den største bymæssige bebyggelse i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden.
Byområdet består af bydelene Birkerød, Kajerød, Ebberød og Bistrup, der er vokset sammen. Byen rummer Birkerød Kirke og Bistrup Kirke.
Ud over en hyggelig gågade er Birkerød også et dynamisk bycenter med masser af shoppingmuligheder. Her findes store dagligvarebutikker, masser af mode og specialforretninger. Der er også et stort udvalg af spændende spisesteder – alt fra restauranter til fastfood.
Læs evt. mere om Birkerød her http://da.wikipedia.org/wiki/Birker%C3%B8d
Christianslund er tæt på alt muligt
Fra Christianslund er der korte afstande til det meste. Det gælder offentlig transport som Birkerød Station (1,3 km) og lokale busser (100 m), indkøb (Rema 800 m), offentlige institutioner (skoler, gymnasium, børnehaver og vuggestuer), samt rigtig mange kultur- og sportsfaciliteter som golf (300 m), tennis (800 m) og Birkerød stadion med fitnesscenter (1,5 km).
Grønne områder uden for døren
Der er masser af natur og grønne områder tæt på Christianslund.
Der er både golfbanerne, Bistrup Hegn og ikke langt væk ligger i den ene retning Furesøen og i modsat retning landområde med marker og smukke vidder. Alt sammen lige til at nyde.